Menu

Familieterapi

De dybeste og stærkeste menneskelige bånd er dem, som findes mellem børn og deres forældre. Det betyder, at det bedste og værste sker i familien. Når vi har det godt med hinanden, findes der ikke noget bedre, og når der er problemer, er det meget alvorligt for os og kan føles uudholdeligt og ubærligt. Når noget er næsten uudholdeligt og ubærligt, kan det være meget fristende at lukke øjnene for, hvor slemt det er eller lave en historie om, at det ikke er mit ansvar. Når vi gør det, kan selv indlysende valg og handlemuligheder være svære at se. Det bliver sværere at hjælpe sig selv, og disse indviklinger forværrer problemerne, som vi så meget ønsker at løse. Derfor kan det være en god idé at lukke et roligt, klogt og åbent menneske ind i familien, som kan hjælpe os til at se og finde nye handlemuligheder. Det er familieterapi hos Sensetik.

Vores mest erfarne familieterapeut er

Monika Kern, som har en baggrund som pædagog og støttepædagog og igennem mange år har specialiseret sig i arbejde med børn, unge og familier i sin egen praksis.

En anden med meget erfaring med arbejde med familier er

Kris Simonsen, som er psykolog og har flere års erfaring med børn og familier fra sit arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien.

Den indledende kontakt

Når forældre kontakter en Sensetik terapeut for at få hjælp til et problem, kan de forvente at blive stillet forskellige spørgsmål:

Det gøres fra starten klart, at vores erfaring og udgangspunkt er, at forældrene altid er involveret i barnets problematik og er centrale for problemernes løsning. Det er derfor afgørende, at forældrene forstår og accepterer, at de, og ikke kun barnet, er deltagere i en terapeutisk proces. Konkret vil det sige, at de er villige til at se på egne fejl og arbejde på at rette dem.

Forældrene vil blive opfordret til at tale åbent med barnet om, hvorfor de synes, at barnet skal snakke med en terapeut, hvilke konkrete tanker og bekymringer de har. Hvis forældrene er usikre på, hvordan de skal tale med barnet om det, er det en mulighed og kan være en god idé at gøre det sammen med terapeuten i den første familieterapi time.

Børns reaktioner er altid meningsfyldte

Vi arbejder ikke med diagnoser eller andre former for kategorisering af mennesker.

At beskrive et barn, der har det svært, ved hjælp af en diagnose vil sige, at visse problematiske former for adfærd og psykiske tilstande, som barnets nærmeste voksne ikke forstår, omskrives til en form for sygdom eller fejl i barnet, som det tilfældigvis og uheldigvis er blevet af ramt eller er født med. En tankegang, der placerer barnet som en uheldig stakkel uden muligheder for indflydelse på eget liv og efterlader de voksne afmægtige og handlingslammede (og ansvarsfri) og som ofte udløser behandlingstiltag i form af medicin.

I Sensetik har vi derimod erfaret, at børns reaktioner altid er meningsfyldte. Terapeutens opgave er at finde meningen, og terapeutens opgave er at hjælpe forældrene til også at forstå meningen.

Og i Sensetik er det erfaringen, at alle mennesker kan arbejde med at lære sig selv mere at kende, forstå sig selv bedre og kan komme til at håndtere deres liv på mere og mere hensigtsmæssige måder - også børn.

Børn i Sensetik familieterapi

Barnet hjælpes til at mærke og forstå sig selv bedre, sin adfærd og sine tanker, følelser og oplevelser, også sine kropslige og indre oplevelser.

Barnet hjælpes til at

Og erfaringen er, at barnet ad denne vej efterhånden får mere og mere mod på at forholde sig til sine vanskeligheder.

Når I er i gang med et familieterapi forløb hos Sensetik, vil I opleve, at der bliver talt meget om følelser - hvordan I mærker dem i kroppen, hvordan I taler om dem, hvordan I taler om dem derhjemme - og som oftest får både barnet og hele familien et større og mere nuanceret fælles sprog, som gør det nemmere at forstå hinanden.

Hvis barnets vanskeligheder virker forståelige på baggrund af forhold i barnets hverdag her og nu, er der først brug for at forholde sig til det og så vidt muligt ændre disse forhold.
Det kan dreje sig om fysisk sygdom i familien, mobning i skolen, dårligt forhold til lærere eller andre vigtige voksne og meget andet.

Hvis dette er tilfældet, er barnet afhængig af, at de voksne tager ansvar for at ændre på de aktuelle belastende livsbetingelser, før det kan bearbejde sine dybere, svære oplevelser og problemer.

Forholdet mellem barn og terapeut

Den kontakt, som barnet udvikler til sin terapeut, ser vi som en betydningsfuld del af selve terapien.

Gennem forholdet får barnet nye oplevelser og mulighed for nye erfaringer med, hvordan man kan være sammen og have det sammen med andre mennesker.

En Sensetik terapeut søger først og fremmest at mødes med barnet og lægger vægten på at være nærværende sammen med barnet, åben overfor barnet og være ægte og synlig som person for barnet.

Gennem møderne vil terapeuten få mulighed for at vise, at hun er til at stole på, ikke snakker over sig, er empatisk, rummelig og respektfuld.

I takt med at fortroligheden mellem terapeuten og barnet vokser, er det vores erfaring, at barnet efterhånden tør fortælle om tanker, bekymringer, følelser og om kropssymptomer, som det ikke tror, andre mennesker kan forstå, eller som det tror og frygter, kan gøre dets mor og far kede af det, bange eller vrede.

Forældre i Sensetik familieterapi

Vi ser det som en af de helt væsentlige terapeutiske opgaver at hjælpe forældre til at se med kærlige øjne på sig selv. Ikke mindst at hjælpe med den særligt svære og vigtige opgave at se på sig selv med kærlige øjne, når man begår fejl.

En kærlig, tålmodig holdning til sig selv er nødvendig for at være parat til at opdage og erkende fejltagelser og forvirrede handlinger - som er forudsætningen for at kunne rette op på dem.

Forældrene hjælpes til at være opmærksom på og skelne mellem væren og gøren,
Det vil for eksempel sige :

Forældrene hjælpes til at være opmærksom på og skelne mellem det

Forældrene hjælpes til at tage barnet alvorligt gennem at tage sig selv alvorligt.

Forældrene hjælpes til at undersøge og blive klogere på, hvornår de er nærværende og hvornår og hvordan, de er fraværende i deres kontakt.

Forældrene hjælpes og opfordres til åbent at fortælle også om svære ting. Det er vigtigt ikke at holde væsentlige forhold hemmeligt for børn, da al erfaring viser, at børn tåler at høre, hvorimod de ikke tåler uvished. Uvisheden sætter fantasien i gang, og barnet vil ofte tænke og tro det værste - med sig selv i centrum.

Forældrene hjælpes til større klarhed over ansvarsfordelingen i familien og til at sondre mellem ansvarlighed og skyld.

Forældrene hjælpes til at turde sige fra overfor barnet med god samvittighed.

Forældrene hjælpes til at se og mærke kærligheden til deres barn og give udtryk for den.

Rammerne i familieterapi

Et familieterapi forløb hos en sensetik terapeut tager tid.

Tidsrammen for forløbet er aldrig fastlagt på forhånd, og dette fravær af tidsbegrænsning betragter vi som meget væsentligt for terapien. Erfaringen er, at de allerfleste børn reagerer negativt på tidspres, og man risikerer, at forløbet bliver afbrudt i utide.

Hver enkelt session varer en time og to timer, når hele familien er i familieterapi.

Typisk er der omkring to uger mellem hver terapi, men intervallerne kan variere temmelig meget, også indenfor det enkelte forløb.

Nogle gange er barnet i terapi alene med terapeuten, andre gange sammen med den ene eller begge forældre, og ligeledes kan forældrene sammen eller hver for sig være i terapi uden barnet.
Forløbet følger ikke en skemalagt procedure, planlægningen er en fortløbende, fleksibel proces, der styres af, hvad det konkrete barn og dets familie har (mest) brug for nu.

Indholdet i timerne er, hvad barnet kommer med - handlinger, kropslige udtryk og ord. Tegning og leg kan også nogle gange indgå i terapien og være med til at støtte barnets udtryk. Det er vigtigt at tale sammen, men barnet udtrykker sig i høj grad gennem sin generelle adfærd. Barnet er velkommen til at sige alt, og det må gøre alt, så længe det ikke er ødelæggende for personer eller ting.

Der kan således være stor forskel på terapitimerne, alt efter hvordan barnet har det.

Terapeuten har tavshedspligt overfor forældrene. Barnet skal vide, at det kan vise og fortælle alt til sin terapeut, uden at terapeuten uden barnets udtrykkelige samtykke rapporterer til forældre eller andre. Denne aftale har vist sig vigtig for at barnet opbygger et tillidsforhold til terapeuten, og de opnår den for terapien nødvendige tætte kontakt.