Kontakt

Træning i kropsterapeutiske interventioner

Træningen går ud på: i praksis at øve sig på fysiske og verbale teknikker til brug for kropsterapeutisk intervention i terapi med en klient.

Træning i kropsterapeutisk intervention foregår i løbet af uddannesestiden på forskellige måder:

- Kursisterne træner en enkelt teknik i små grupper på to eller tre personer.
Teori om den enkelte teknik, dens formål, muligheder og begrænsninger
formidles sammen med en praksisdemonstration, før kursisterne går i gang med at afprøve teknikken med og på hinanden.
Lærerne går rundt mellem de trænende smågrupper og superviserer.
Efterfølgende samles hele gruppen i plenum til feedback, spørgsmål, fremlæggelse af problemer og eventuel videre undervisning i metoden.
Tekniktræningen i de små grupper har udelukkende status af at træne, medkursister og lærere giver feedback, men der foretages ikke decideret færdighedsevaluering.

- Kropsterapiarbejdet trænes i de træningsterapier, kursisterne laver med hinanden under direkte supervision, hvor den superviserende lærer hele tiden står til rådighed for spørgsmål og behov for anvisninger undervejs.
Her får kursisten mulighed for ud over det rent tekniske også at øve sig i
- valg af intervention(-er),
- at bruge kropsarbejde i vekslen og sammenhæng med samtale i en terapi
- at udvikle de variationer over de grundlæggende teknikker, som den specifikke terapeutiske situation måtte kræve.
I den supervision og feedback, der finder sted i gruppen efter en træningsterapi, bliver der efter behov teoretiseret over og eventuelt videre undervist i de kropsterapeutiske metoder, der er blevet, eller alternativt kunne være blevet brugt i den pågældende terapi.

De daglige sensetikøvelser med opmærksomhed på kroppen og vores kropslige valg er endvidere en del af terapeutens personlige fundamentet for brugen af og forståelsen for det kropslige terapiarbejde.

En sensetikterapeuts kropsterapeutiske arbejde med en klient i terapi kan siges at have to sider,- hvor den anden altid vil indbefatte den første:

1. kropmærksomhedsarbejde: terapeuten arbejder med at skærpe klientens kropslige bevidsthed og opmærksomhed,
– terapeuten anviser klienten i at flytte på sin opmærksomhed.

2. kropslig intervention: terapeuten gør brug af fysiske teknikker,
– terapeuten anviser klienten i at flytte på sin krop.

kropmærksomhed

En stor del af det kropsterapeutiske arbejde i sensetikterapi går ud på, at terapeuten verbalt henleder klientens opmærksomhed på hens krop.

Arbejde med at skærpe klientens bevidsthed og opmærksomhed på egen krop er et fundamentalt element i den bioeksistentielle psykoterapis arbejdsmetode. Det indgår stort set i enhver terapi i utallige former og variationer og i alle faser og typer af terapeutiske situationer, både mens terapeut og klient sidder i hver sin stol og taler sammen, ligesom det finder sted undervejs og som led i et aktivt kropsligt arbejde i terapien.

Eksempelvis kan terapeuten spørge til, hvordan der føles i kroppen? eller i bestemte steder i kroppen? hvordan åndedrættet føles? hvordan klienten selv oplever sin kontakt eller ikke-kontakt med sin krop?
Terapeuten kan opfordre også klienten til at eksperimentere med at gøre noget forskelligt med sin krop, fx at slappe af i de kæbemuskler, som klienten lige har opdaget er spændte, og så undersøge virkningerne ved hhv at spænde og slippe i musklerne, hvad er fx konsekvenserne for vejrtrækningen? hvad betyder det for oplevelsen af tilstedeværelse og kontakt? hvad sker der med den generelle vel- eller utilpashed i kroppen?

Det konstant tilbagevendende kropmærksomhedsarbejde har flere formål:
- at styrke klientens nærvær og virkelighedskontakt.
- at uddybe klientens kendskab til sig selv, – lige nu og generelt.
- at demonstrere nogle måder, hvor på klienten konkret kan vælge at bruge sin opmærksomhed både i og udenfor terapisituationen.
- udvide klientens indsigt i det vælgelige og det ikke valgbare, - at vi ikke vælger vores følser og umiddelbare reaktioner og kropslig impulser, men vælger, hvad vi konkret gør og ikke gør med kroppen for at acceptere, fornægte, rumme eller udtrykke vores følelsmæssige reaktioner.

- via den øgede følelsesmæssige selvkontakt, der er konsekvens af større kropsbevidsthed, at forbedre klientens vilkår for klar tænkning og fuld udnyttelse af sin intellektuelle kapacitet.

Kropslige interventioner

Udover kropmærksomhedsarbejdet, som altså løbende indgår i hver enkelt terapi, har vi en række fysisk aktive kropsteraputiske redskaber, som terapeuten kan tage i anvendelse i en terapi med en klient.

En sådan kropslig intervention i sensetikterapi går ud på, at terapeuten instruerer klienten i bestemte måder at bruge sin krop og stemme på.
I en hel del af teknikkerne bruger teraputen samtidig sine hænder, sin stemme og sin egen krop til fysisk at berøre og støtte og stimulere klientens krop, dens bevægelser og åndedrættet.

Der er diverse typer af kropslig intervention, de kan indgå i terapien i forbindelse med mange forskellige problematikker, i forskellige faser af en enkelt terapi og de kan bruges til en lang, lang række af formål afgjort af den konkrete situation, de inddrages i.

De kropslige teknikker anvendes med samme fomål , som vi har med kropmærksomhedsarbejdet. Herudover kan vi yderligere skitsere følgende typer af overordnet hensigt med en aktiv kropslig intervention:

- fordybe åndedræt og der med hengivelse til kroppens spontane liv, bevægelser, impulser og følelser.

- åbne for og forstærke forbindelse med bestemte dele af følelseslivet og dertil hørende udtryk.

- støtte klienten i mærke egen kraft, styrke, beslutsomhed, vilje

- styrke kontakten mellem terapeut og klient nu og her og klientens kontaktevner generelt.

- hjælpe klienten med at slippe fastlåsthed og blokering i tanker og spekulationer.

Evaluering af færdigheder i kropsterapeutisk intervention

Evaluering af en kursists færdigheder i kropsarbejde med klienter foregår i sammenhæng med den generelle evaluering og feedback, der finder sted efter hver træningsterapi.

I evalueringen lægger vi vægt på
a) om træningterapeuten er tilstede i sin egen krop og i empatisk, klar kontakt med klienten under interventionen.
b) om interventionen reelt tilbyder klienten mulighed for konstruktiv proces og progression i terapien.
hvor a) terapeutens autentiske kontakt betragtes som grundlag og forudsætning for b) at interventionen faktisk er et tibud om vækst .

I vurderingen af dette tager vi stilling til følgende enkeltdele i interventionen:

Om valget af intervention er velbegrundet og således afspejler
a. føling med klienten i nuet
b. tilstrækkelig integreret forståelse for terapeutiske processer
c. indsigt i redskabernes muligheder og begrænsninger
d. tilstrækkelig realistisk billede af sin egen formåen og muligheder i den konkrete situation

Om træningsterapeuten udviser evne og nærvær nok til fleksibelt at kunne følge klientens kropslige og følelsesmæssige reaktioner på interventionen, så hun løbende kan tilpasse kropsarbejdet, flette det sammen med samtale og, når det er relevant, kan veksle mellem diverse teknikker.

Om træningsterapeuten er klar og forståelig i sin instruktion og kommunikation med træningsklienten omkring det, der rent fysisk skal gøres.

Om kropsarbejdet rent teknisk udføres på et sådan niveau, at det reelt opfylder sit formål i den givne terapeutiske situation.

Ja, jeg vil gerne kontaktes...

Genveje
Artikler - Psykoterapi - Instituttets Psykoterapeuter og Psykologer
Om sorg - Om mobning - Fagpersonlig Udvilking - Forsiden