Kontakt

kursusbeskrivelse /

Psykoterapi workshop

 

- 5-dages internatworkshops

Ved Olav Storm Jensen og Susanne Millan Hansen

Vi afholder 3 femdages internatworkshops om året. Kurserne er indbyrdes uafhængige og hvert udgør en selvstændig enhed. De kræver ingen særlig forudsætninger og er åbne for alle. Overvejer man terapeutuddannelsen er disse workshops også en mulighed for at få en smagsprøve på terapiformen og se terapeuterne arbejde.


Vi arbejder med at forløse det personlige mod

  • til at se, høre, føle og tænke selv,

  • til at konfrontere angstfyldte forhold,

  • til at udforske og afprøve muligheder i sig selv og i kontakten med andre,

  • til at undersøge og ændre opfattelser, holdninger og handlinger.


Dagene vil sædvanligvis starte med fælles øvelsesforløb, og vi tilrettelægger sådan, at alle i løbet af kursustiden tilbydes en omfattende individuel terapi i gruppen. Umiddelbart efter hvert individuelt arbejde er der mulighed for, at de øvrige kan give udtryk for deres oplevelser ved forløbet.

Vi ser det som noget af det væsentligste at gøre, hvad vi kan for, at der er et klima i gruppen, hvor det kan være trygt at åbne sig og beskæftige sig med det, der betyder noget. Det indgår derfor også at arbejde med deltagernes proces med hinanden, når dette viser sig aktuelt.


Datoer for de næste workshops
:

16.-20. juni 2010
13.-17. okt 2010 (fuldtegnet)
16.-20. feb 2011

Kurserne finder sted på Stenstruplund.

Hver workshop er fra første dag kl. 11 til sidste dag kl. 16. Kursustiden er hver dag fra ca. kl 10. Om eftermiddagen holder vi tre timers pause, arbejder så igen til vi er færdige, og spiser derefter sen (nogen gange meget sen) middag. Nogle af de praktiske opgaver omkring maden er kursisternes ansvar og en del af samværet på kurset.

Det maksimale deltagerantal er 10 personer.

Hver workshop koster kr. 6500 inkl. kost og ophold.


Tilmelding: sker ved henvendelse til enten
Olav: 45 42 52 93, olav@sensetik.dk eller
Susanne:
32 84 18 18, susanne@sensetik.dk

- og derpå indbetaling af depositum: kr. 1000
på giro: 515-6823, Olav Storm Jensen, Rønnebærvej 49, 2840 Holte. Eller indbetal på 3347 0005156823.

Depositum tilbagebetales ikke.
Restbeløbet skal være indbetalt senest 4 uger før kursusstart.
Deltagerliste og yderligere praktiske oplysninger tilsendes forud for kurset.

Ja, jeg vil gerne kontaktes...


Genveje
Artikler - Psykoterapi - Instituttets Psykoterapeuter og Psykologer
Om sorg - Om mobning - Fagpersonlig Udvilking - Forsiden


Home Terapeuter Terapeutuddannelse Supervision og personaletræning Kurser Bioeksistentiel psykoterapi Nyheder Instituttet post@sensetik.dk Home