Cookie Menu

Sensetik workshop i Nordjylland

02.09.2013

Eksternat workshop i Nørholm med Tove Porsborg tre hele dage
1 -2.-3. november 2013

Psykoterapeut Tove Porsborg – tove.po@gmail.com – tlf : 98339218 / 50435759 – www.tpterapi.dk

Psykoterapeutisk workshop
Ny externat workshop - denne gang d. 1.-2.-og 3. november 2013. Fredag kl. 9.30–17.30, lørdag og søndag kl. 9.00–17.00 ?

Har du lyst til at mødes om at arbejde terapeutisk, og udvikle dig sammen med andre ?

På denne workshop arbejder alle deltagere med hver deres individuelle temaer. Når man gør det samlet i flere dage, er der mulighed for større fordybelse – en gruppeterapeutisk workshop kan blive en meget intens og til tider omvæltende oplevelse for deltagerne.
Den udviklingsproces der er i gang, eller er på vej i hver enkelt, får i de fleste tilfælde ekstra energi, når arbejdet foregår i en gruppe. Gruppeterapi skaber en mulighed for at mærke mere, opleve med dybere alvor, tage virkeligheden længere ind og opleve højere grad af nærvær.
Det opleves næsten altid som en berigelse at blive set af flere mennesker. Det at have medlevende vidner kan være vigtig for den enkeltes proces.
At overvære en andens terapi i gruppen vækker ofte en række følelsesmæssige reaktioner og tanker i en selv, som man har mulighed for at lade arbejde i sig, under den andens terapi – og på den måde bevæge sig videre i ens egen udvikling.

Dagene indeholder følgende elementer :
- Fælles kropsøvelser
- Runder hvor hver deltager får lejlighed til at fortælle om sig selv, sin proces og sine oplevelser.
- En individuel terapi til alle af ca. 1 times varighed, hvor jeg arbejder med en af deltagerne, mens de øvrige ser på og følger arbejdet.
- Feedbackrunder efter terapierne, hvor der er mulighed for, at alle deltagere kan udtrykke sig og dele reaktioner på at leve med i terapien og kan give respons til den person, der har været i terapi.
- Frokostpauser og andre mindre pauser undervejs.

Psykoterapeut Tove Porsborg – tove.po@gmail.com – tlf: 98339218 / 50435759 – www.tpterapi.dk

Workshoppen holdes på adressen : Nørholm Bygade 26, Nørholm, 9240 Nibe. (bemærk det ikke er på min egen adresse !)
Der er max 7 deltagere på holdet
Prisen er 2700,00 kr. pr. person
Der vil være kaffe, the og frugt til alle i pauserne – frokost må medbringes.
Medbring løstsiddende tøj – og VIGTIGT : et underlag til liggende øvelser.

Jeg har sendt dette tilbud til tidligere og nuværende kl., hvis du kender andre der kunne være interesserede, er du velkommen til at give tilbudet videre, så de kan kontakte mig.
Ring eller skriv hvis du vil høre nærmere.
Tilmelding på min e-mail eller pr. tlf. senest d. 1.oktober 2013. Optagelse sker efter ”først til mølle” princippet.
Betaling skal ske på konto : Reg.nr.: 9214 konto : 2145603415 – senest d. 8.oktober 2013.
Skulle der være flere tilmeldte end der er plads til, vil der være mulighed for komme på venteliste til en senere workshop.

Mange hilsner

Tove Porsborg