Cookie Menu

Susanne Millan Hansen

Certificeret Sensetik terapeut

Telefon: + 45 61 86 06 56

E-mail: susanne@sensetik.dk

Praksis: Amager

Tilbyder: Individuel terapi, Parterapi, Gruppeterapi

Min første kontakt til terapi var i 1981 og siden 1983 har jeg været involveret i Sensetik, først som klient og kursusdeltager, senere professionelt. Sideløbende med at gå i og blive uddannet i sensetikterapi har jeg gennem årene deltaget i, afprøvet og lært af en række workshops i andre terapiformer, vækstkurser og kropsterapeutiske tilgange, – forskellige både i idegrundlag, arbejdsmetoder og kvalitet.

Jeg afsluttede psykologistudiet på Københavns Universitet i 1987 og startede samme år opbygning af min private praksis. Jeg var i 1988 blandt initiativtagerne til at etablere den første uddannelsesgruppe i Sensetik terapi, som dengang hed Bioeksistentiel Psykoterapi. Jeg deltog i denne gruppe som elev og blev certificeret i 1991.

I samtlige de efterfølgende uddannelsesgrupper siden 1991 har jeg været underviser.

Fra 1986 holdt jeg terapikurser på Kvindehøjskolen som ekstern underviser, indtil højskolen lukkede i 1993, og har lige siden i min egen virksomhed fortsat disse kurser for kvinder tre gange hvert år.

Siden 1992 har jeg sammen med Olav Jensen tre gange årligt afholdt femdages internatkurser med sensetikterapi, kurser som er åbne for alle.

Udover den udrejsende del af jobbet med uddannelsen og de øvrige internatkurser består min praksis på amager i dag af en kombination af individuel terapi og indirekte fagpersonlig supervision, parterapi og af direkte supervison og træning i fortløbende terapeuttræningsgrupper, hvor folk der har deltaget i sensetikuddannelsen vidererudvikler og -uddanner sig.

Bliv kontaktet af Susanne Millan Hansen

Udfyld hvis du vil have svar pr. e-mail.

Udfyld hvis du vil ringes op.

Hvornår passer det dig, at blive ringet op.