Cookie Menu

Efterårets FagligDag i Sensetik 11.11.2023

21.09.2023

To oplæg:Senior Manager og Coach Lasse Posborg Michelsen og Musikterapeut Annette Møller Larsen holder dagens to forskellige oplæg om, hvordan sensetikerfaringer indgår i deres daglige job.

Sensetik inviterer til FagligDag 11. november 2023

Glassalen, Kvarterhuset Amagerbro
Jemtelandsgade 3,
2300 Kbh S

Lørdag 11.11.2023 kl 11.00 – 16.00

På denne FagligDag deler Senior Manager og Coach Lasse Posborg Michelsen og Musikterapeut Annette Møller Larsen tiden mellem sig til dagens to forskellige oplæg om, hvordan deres sensetikerfaringer indgår i deres daglige job.

Bolette Bartholdy er dagens mødeleder og bestyrer programmet, der ser således ud

• ØVELSER
Dagens første indslag er fælles sensetikøvelser.
Øvelser varer cirka en 30-40 minutter med start kl 11.00
Øvelserne bliver denne gang instrueret af Selma Dia

• OPLÆG v/ Lasse Posborg Michelsen

SENSETIK I GLOBALT ERHVERVSLIV

Lasse er coach i en global konsulentvirksomhed, og vil fortælle om sin coaching af virksomhedens ledere og teams på tværs af Europa, og hans erfaringer med at inddrage sensetik i arbejdet.
Han vil fortælle om klienter, der på daglig basis mødes med direktører og bestyrelser, som skal træffe vidtrækkende beslutninger - Hvordan påvirker det ledere og teams at arbejde under sådan et pres? Og hvordan kan en sensetik-trænet coach støtte dem i at håndtere presset og fremme samarbejdet i højintensive processer, hvor der er meget på spil?

• PAUSE
Mellem de to oplæg holder vi en pause, hvor vi kan spise vores frokost.
Der kan købes mad og drikke i Kvarterhusets cafe, og vi er også velkomne til selv at medbringe egen frokost, kaffe/te og øvrige drikkevarer

Sensetik sørger for lidt frugter og nøddder dagen igennem.

• OPLÆG v/ Annette Møller Larsen

SENSETIK & MUSIK

Annette er musiktarapeut og skriver om sit oplæg:
Jeg vil tale om, hvordan jeg inddrager elementer af Sensetik i mit arbejde som musikterapeaut på hhv. plejehjem og på institution med mennesker med Autisme.
Oplægget vil blive understøttet af praktiske øvelser.

• PRAKTISK
Kvarterhuset ligger centralt og meget tæt på både metro og bus.

Hvis du ankommer med bil, vil vi anbefale at tjekke parkeringsforhold i området, da der er betaling i nogle af de omkringliggende gader og ikke i andre.

FagligDag er gratis
Alle er velkomne og tilmelding ikke nødvendig,

På gensyn