Jatak det er mig
Terapikursus for kvinder
Ved Susanne Millan Hansen, cert. sensetik terapeut og cand. psych.
Vi arbejder med at finde og vælge modet til at møde og stå ved det, der er dig. Udfra den tanke, at vækst er at sige ja og jatak til dem, vi er, og at det i det lange løb er det, vi blir mest glade af.
Gennemgående for hele kurset er:
At arbejde med krop og følelser, tanke og tale og mærke digselv.
At gøre, hva vi kan for at være så nærværende og opmærksomme, som det kan lade sig gøre, det vil sige hele tiden søge hen imod at have så meget kontakt med virkeligheden, - den indre og den ydre, - som muligt.
At arbejde på at undersøge og påtage os de friheder, muligheder, valg og ansvar, vi reelt har.
Såvidt menneskeligt muligt aldrig forbigå en lejlighed til at blive begejstret.
At investere i at blive så god som muligt til at tænke selv og til at bruge dine egne sanser.
At gå efter at være så klar og direkte i udtryk og kontakten med de andre.
At finde villighed og frihed til at eksperimentere, undersøge, acceptere og ændre.
Kursustiden bruger vi til en blanding af dels fælles øvelsesforløb for hele gruppen og dels fokus på den enkelte og hendes arbejde med at gøre sit liv mere rigtigt og fornøjeligt.
Datoer for næste kurser:
13 - 22. marts 2025
26.juni - 05. juli 2025
25. - 30. december 2025
For flere oplysninger og tilmelding kontakt Susanne Millan Hansen, tlf.61 86 06 56 email susanne@sensetik.dk