Terapitræning

Træning som terapeut

Træningen går ud på: at øve i at fungere som terapeut ved at udføre en terapi med en medkursist som klient under direkte supervision.

Denne praksistræning udfylder en stor del af undervisningstiden i den sidste halvdel af uddannelsen, og den påbegyndes, når lærerne vurderer, at gruppen er moden til det.

Konkret foregår en træningsterapi på den måde, at en kursist melder sig som træningsterapeut, og en anden kursist melder sig som træningsklient, og de to flytter ind at sidde i midten af gruppen. Træningsterapeuten vælger en af uddannelsens lærere som flytter med ind sammen med træningsterapeuten og klienten og deltager som supervisor gennem hele terapien.

På uddannelsen udføres to træningsterapier samtidig i hvert sit lokale med hver sin supervisor. Gruppen deler sig hver gang op i to mindre grupper omkring hver sin træningsterapi. Tilskuergrupperne er nye konstellationer hver gang, idet hver enkelt kursist hver gang vælger, hvilken en af de to træningsterapier, hun eller han foretrækker at overvære.
Der afsættes 60 minutter til selve terapien.

Træningsterapeuten kan undervejs i arbejdet til enhver en tid henvende sig til supervisor, når han/hun har brug for hjælp, har lyst til at dele sine følelser og overvejelser eller udtrykke en tvivl, har behov for at spørge, er faret vild i sine gamle vaner, er gået i stå eller i panik.

Ligeledes vil supervisor henvende sig til træningsterapeuten under terapien, hver gang hun/han mener, der er behov eller det kan bidrage til læreprocessen. Dette kan ske på mange forskellige måder, fx med spørgsmål til træningsterapeutens overvejelser, udpege forskellige handlemuligheder for terapeuten, supervisor kan foreslå og demonstrere en bestemt fysisk intervention, komme med støttende kommentarer, bekræftende nik osv osv.

Supervisor vil også ofte gribe aktivt ind i selve terapien, hvor hun/han også henvender sig direkte til klienten, når dette skønnes at være det mest konstruktive for den samlede proces. I en del tilfælde overtager supervisor større eller mindre dele af selve arbejdet med klienten, og træningsterapeuten bliver i denne sekvens iagttager eller eventuelt co-terapeut med supervisor.

Supervisor er ansvarlig for at stoppe uhensigtsmæsige interventioner og processer og ansvarlig for, at terapien aldrig udvikler sig til en destruktiv proces for hverken træningsklienten eller -terapeuten.

Når træningsterapien er slut, holdes en kort pause, hvorefter der er tid til tilbagemelding fra tilhørerne til træningsklienten om, hvordan det var at leve med i og overvære hendes/hans proces og arbejde.
Derefter får træningsterapeuten plads til at snakke om, hvordan hun /han har og havde det og evaluere sit arbejde og får så tilbagemelding fra supervisor.
Gruppen kan nu komme med personlige tilbagemeldinger og spørgsmål og kommentarer til den faglige side af forløbet, ligesom supervisor kan undervise, kommentere og reflektere over processen, udvalgte temaer, de anvendte metoder, mulige alternativer, særlige problemstillinger i denne terapi osv osv.
Til dette afsættes der sædvanligvis i alt 90 minutter incl. pausen.

Afslutningsvis mødes hele gruppen igen, og de to træningsterapeuter giver et kort resume af terapierne og deres selvevaluering, så begge grupper får lidt orientering om, hvad der er foregået i den terapi, de ikke var med til.
Vi har en række formål med denne måde at arbejde og træne terapi på:

Vi tilstræber at skabe en situation, der ligner den, som kommende terapeuter kommer til at befinde sig i, når de skal praktisere, så de på denne måde får lejlighed til at gøre konkrete erfaringer med terapeut arbejdet.
Der gives mulighed for som træningsterapeut at øve sig i praksis under helt trygge forhold, hvor supervisorens konstante tilstedeværelse sikrer, at der er rum til at fumle og fejle og spørge og prøve sig frem.
Ved tilbagevendende at deltage i træningsterapi i gruppen med den direkte supervision, selvevaluering og tilbagemeldinger synliggøres det løbende for alle, hvor den trænende elev er i sin læreproces, og hvad der er brug for at lære og træne videre.
Deltagerne får en kombination af indlæringspositioner ved både at være aktiv i og til andre tider være iagttager af det terapeutiske arbejde.
Som tilskuerne får eleverne lejlighed til at leve sig ind i terapeutens position og udfordringer undervejs og efterfølgende mulighed for at udtrykke deres reflektioner, oplevelser og spørgsmål.
Alle kursister vil i løbet af uddannelsestiden på denne måde gøre sig nogen erfaringer med at være klient hos en række forskellige (trænings-) terapeuter. Dette giver en meget konkret indsigt i hvilke kvaliteter hos en terapeut, der befordrer vækst og udvikling, – og det modsatte.
I og med den høje prioritering af undervisningstid til træningsterapier får alle deltagere et stort antal selvoplevede eksempler på, hvordan en terapis kvalitet kan svinge med terapeutens grad af nærvær og ægthed i kontakten.
Den grundige personlige snak og teoretiske undervisning efter hver eneste træningsterapi giver alle deltagere en lejlighed til indblik i og forståelse af, hvordan svingningerne opstod i terapeuten, - og efterhånden bliver det muligt for kursisterne at danne sig et indtryk af hvilke elementer, der kan almengøres og generaliseres og de mange, mange fremtrædelsesformer, disse kan antage.
Ved afslutningvis (når de to halvdele af gruppen mødes igen) at skulle opsummere den terapi, man netop har udført, trænes deltagerne i selvstændigt at bevidstgøre, sammenfatte og sætte ord på psykologiske og terapeutiske processer.

Metoden har den svaghed, at ingen kursister får mulighed for at prøve at arbejde med et menneske, som ikke i forvejen er vant til at gå i terapi og er godt i gang med et selvudviklingsarbejde, eller at arbejde med et menneske, som de ikke kender i forvejen. Vores kursister får således ingen konkrete erfaringer i selve uddannelsesgruppen med et første møde med en ny, ukendt klient.

Den erfaring får man gennem egen praksis og med tæt indirekte supervision.

Metoden har, ud over de ovenfor beskrevne direkte formål, også de fordele, at den stadige vekslen mellem positionerne som henholdsvis klient, tilskuer og træningsterapeut

har en positiv effekt på trygheden ved hinanden og dermed på gruppeprocessen og indlæringsklimaet i gruppen.
virker som en levende, konkret og konstant understregning af, at der i den asymmetriske relation mellem en klient og en terapeut altid er fuldstændig menneskelig ligeværdighed.

Selvorganiserede træningsgrupper

Det har været sædvane, at kursister undervejs i uddannelsesforløbet danner træningsgrupper, der mødes med en lærer/supervisor mellem internatkurserne. I disse grupper arbejdes der og trænes terapi efter nøjagtig samme fremgangsmåde som på selve uddannelsen.
Ofte fortsætter disse grupper efter selve uddannelsen er afsluttet og fungerer som en fortløbende efteruddannelse og et forum for udveksling af erfaringer med terapi og terapeutisk praksis og fortsættelse af den fælles udvikling og det fællesskab, der er opbygget i løbet af uddannelsens fire år.