Krise i parforholdet
Forfatter: Gorm Lundshøj
En krise i parforholdet er forfærdelig og opslidende, som krise er i alle nære relationer. I laver sikkert onde cirkler og oplever at selvom I kæmper, så hjælper det ikke for alvor. I prøver måske at sætte jer ned og snakke sammen, men går fejl af hinanden, misforstår hinanden og mødes ikke rigtig eller I skændes i stedet for. Der bliver ved med at være afstand mellem jer.
Tegnene på en krise i parforholdet
Måske lykkes det ikke at komme til at snakke om det, det handler om. Snakken er måske fin, men hjælper ikke. Følelserne indeni kan være tomhed, vrede, desperation, sorg eller stivnethed.
Når man oplever en krise i parforholdet, bliver nogle optagede af og læser måske om:
- 7 års krise i parforholdet
- tegn på at man er vokset fra hinanden
- tegn på at kærligheden er væk
- parforholdets faser
- tegn på at vi ikke elsker hinanden længere
- tanker om et godt parforhold
Den slags tanker er jo nok et forsøg på at søge tryghed og lindring ved at sætte sagen ind i en intellektuel ramme. Men løser det noget? Medvirker det til at skabe et godt parforhold? Kun hvis der følger en relevant forandring, som løser kerneproblemet bagved krisen i parforholdet.
Dårlig kommunikation er tegn på krise i parforholdet
God kommunikation løser problemer, og dårlig kommunikation skaber dem. Dårlig kommunikation i parforholdet er både årsagen til og konsekvensen af kriser eller problemer i parforholdet. Vi svigter os selv og hinanden hvis vi ikke ved, hvordan vi har det - og taler nok om det - og godt nok om det. Hvis vi har svært ved at blive færdige med et emne er det fordi, der er noget galt, når vi snakker om det.
Eksempler på dårlig kommunikation i parforholdet kan findes i overvejelser om parterapi – måske i forbindelse med en krise i parforholdet. Sætninger som disse er almindelige:
- Det hjælper jo alligevel ikke
- Vi har det da meget godt
- Det kan vi godt selv finde ud af
- Det er for dyrt
Det er eksempler på dårlig kommunikation i parforholdet. Det er undvige- og afværgemanøvrer. I stedet ville det være god kommunikation at sige: “Jeg vil ikke i parterapi.” Det kan man mene er dumt, men kommunikationen er tydelig og ærlig.
God kommunikation om krise i parforholdet
Det er en alt for almindelig praksis, at man diskuterer og skændes om noget andet end det, det handler om. En parterapeut fra Sensetik kan hjælpe med, at I finder ud af og kommer til at tale om det, det handler om, så I får god kommunikation om krisen i parforholdet.
Konflikter i parforholdet
Hyppige konflikter, småskænderier og dårlig stemning er tegn på, at I er i onde cirkler, hvor de mindste fejl hos den anden irriterer, og der er negative forventninger. Hvorfor går du aldrig ud med skraldet? Hvorfor lader du altid lyset brænde i stuen? De små uoverensstemmelser bliver ikke løst, og konflikterne vokser og fylder mere og mere imellem jer. Det er en negativ spiral. Der er manglende forståelse for og indlevelse i hinanden. Det giver mening at tale om krise i parforholdet og et dårligt parforhold.
Krise i parforhold kan være mere eller mindre mindre iøjnefaldende og tydelige. Tegn på krise kan være mere subtile og svære at se. Alle mennesker og alle parforhold er forskellige.
Afstand og krise i parforholdet
Kriser i parforholdet, som ikke bliver løst, skaber mere afstand og mere krise i en ond cirkel. I siger måske til jer selv og hinanden, at det jo bare er småskænderier eller mindre konflikter, og I har det jo meget godt sådan generelt. Men afstanden - stor eller lille - er der. Det kan føles, som om I lever sammen - men ikke er sammen. Elefanten i rummet kan mærkes. Den slags har det med at vokse og vokse, så der til sidst er en krise i parforholdet.
Ingen sex i parforhold i krise
En krise i parforholdet mærkes mange gange i sexlivet. Sexlysten kan være forsvundet for den ene eller begge parter i parforholdet. Ingen tager initiativ til intimitet - eller den ene presser på, og den anden vender sig væk. Måske vil den ene have sex, og den anden vil ikke, og det kan være en konflikt i sig selv, som medvirker til de onde cirkler. Netop skævhed omkring sex kan opleves som selve problemet. Men det er et almindeligt tegn på, at der er et dybere problem i parforholdet. Har man ikke lyst til sin partner, følger der ofte skyldfølelse med. Det giver nemt yderligere indviklinger.
I mange parforhold rammer det samliv og erotik, når der er krise i parforholdet. Hvor sex skulle have været et udtryk for jeres kærlighed og hengivenhed til hinanden, er det nu ikke eksisterende, stift og anspændt, kedeligt eller føles bare forkert. Negative forventninger eller urealistiske forventninger gør det hele værre.
Det kan opleves som om, der er mange faktorer, og som om, det er svært at gøre noget ved, men kerneproblemet er altid enkelt. En parterapeut fra Sensetik kan give professionel hjælp, som kan være med til at genskabe tillid og tryghed, så I kan slippe ud af parforholdets krise, og igen få et sundt parforhold.
Parterapi til krise i parforholdet
Parterapi hjælper til at opdage de dårlige vaner og dynamikker, som er der, og som er svære at se. Mange oplever på ét eller andet tidspunkt en form for krise i parforholdet, og det kan være rigtig svært at navigere i og forholde sig konstruktivt til, når man selv er dybt involveret og måske oven i købet træt, udmattet og opgivende. Man kan ikke se skoven for bare træer.
Krise i parforholdet kan løses
Vil begge parter arbejde konstruktivt med sig selv og gøre, hvad der skal til, så er intet umuligt. Det er aldrig for sent at finde kærligheden igen. Hvis samarbejdet med parterapeuten er godt, kan parterapi være det, der skal til for at vende bøtten, så I begynder at samarbejde med hinanden og genfinder kærligheden, så I kan få et godt parforhold.
Kriser i alle parforhold rummer en mulighed for vækst og en chance for at blive klogere. En krise i parforholdet er en mulighed for at få det bedre sammen, og for at blive bedre til at håndtere kriser i parforholdet fremover.
Sådan arbejder vi med kriser i parforholdet
Som i al Sensetik-terapi prioriterer vi fokus på krop og følelser. Det er afgørende for god kommunikation, at man mærker følelserne og ikke nøjes med at tænke og tale om dem. Derved kan snakken blive nærværende og komme til at handle om det vigtige.
De vigtige valg og opmærksomhedspunkter er i nuet:
- Hører jeg efter?
- Gider jeg at høre efter?
- Hvad er det jeg ikke kan lide ved det, den anden siger?
- Vil jeg råbe nu?
- Har jeg brug for pause?
- Er jeg irriteret over det, den anden siger? Hvorfor?
- Tager jeg alvorligt, at den her snak er kørt skævt?
- Trækker jeg vejret ordentligt?
Find en tid hos en Sensetik-terapeut nær dig.
Supplér parterapi med individuel terapi – sammen eller hver for sig
Det kan være en god idé at supplere parterapierne med individuel terapi, så arbejdet både tager udgangspunkt i jeres individuelle problemstillinger og i jeres fælles dynamik. Ansvaret for at lave dét om, som skal laves om, er et personligt ansvar. Begge må ændre på deres eget rod, ellers kan det ikke lykkes at få et godt parforhold.
Det kan være nemmere at se den andens fejl, men dem kan man ikke ændre. Man kan ændre egne fejl, men de kan være sværere at se. Derfor er det nogle gange en fordel at supplere parterapi med individuel terapi for at løse en krise i parforholdet.
Læs mere om individuel terapi.